Om Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen

​​Virksomhedens fundament hviler på mere end 30 års brancheerfaring og et indgående kendskab til alle blikkenslagerfagets discipliner.

Ledelsen i virksomheden har i de seneste tre årtier været beskæftiget med projektering, byggeledelse og udførelse af mange spændende byggeprojekter i hele Danmark.

Vi har løst et væld af beklædningsopgaver på kirkespir, fredede bygninger, stationsbygninger, facader og tage på såvel store som små ejendomme, overalt, hvor der har været brug for vores særlige kompetencer som blikkenslagere.

Ingen opgave har været for stor og ingen for lille.

Ledelsen såvel som medarbejderne har altid og vil altid i fremtiden fokusere på kvalitet, høj faglighed og god service.
Vi er markedsledende, baseret på vores fagtekniske kompetencer og stolte håndværkstraditioner.

Vores dygtige medarbejdere er det største aktiv vi har, da det er dem, der dagligt er med til at give kunderne de mange positive oplevelser.

Firmaet ledes af indehaver Steffen Petersen og beskæftiger p.t. 15-20 medarbejdere.

Mission


​I hverdagen arbejder vi ud fra fælles retningslinjer; Teamånd, tillid og faglighed. Vi er din professionelle partner.
Vi leverer kvalitet til tiden og gør alt for at sikre kunden og de ansatte en god oplevelse med virksomheden.

Vi sætter en ære i at være engagerede, skabe tillid og have plads til forskellighed. Medarbejderne inddrages i opgaveløsningen, og ledelsen udstikker rammerne for virksomhedens mål. For os er blikkenslagerfaget en livsstil.
– vi går ikke på kompromis med kvaliteten!

Vision

Vi siger det ikke bare…”Vi er det”!

Vi vil skabe en professionel virksomhed, hvor vi, med faglig stolthed, udfører vores håndværk. Vi vil stå for kvalitet, teamånd og tillid og ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads. Vi vil til hver en tid bidrage til at højne kvaliteten af fagligheden i branchen.

Værdier: Teamånd – Tillid – Faglighed