Referencer

Vi har lavet mange spændende opgaver i løbet af årene. Her har vi samlet nogle af de projekter,
der har været særlig spændende de sidste par år.

Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL, Odense

Projektnavn:

Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL, Odense

Byggeperiode:

Februar 2016 – august 2016.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL, Odense Rådgiver
Alectia A/S, Hovedentreprenør A. Enggaard A/S

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Arkitekt:

Henning Larsen Architects

Ingeniør

Midtconsult A/S

Samarbejdspartnere:

Færch & Co. A/S.

Beskrivelse:

Erhvervsakademiet Lillebælts nye campus, der samler uddannelser fra 6 forskellige lokaliteter centralt i Odense. Campussen er etableret på en gammel fabriksgrund ved kombineret ombygning og nybyggeri og stod færdig i efteråret 2016. Vi beklædte en af bygningerne med specialtildannede, 2 mm aluminiumsplader, bukket som trapezprofiler, tilpasset bygningen in situ. Herunder inddækninger af døre- og vinduespartier samt sålbænke. Vi havde i byggeperioden 2-5 mand på opgaven.

Palæejendom, Kystvejen 5, Aarhus C.

Projektnavn:

Palæejendom, Kystvejen 5, Aarhus C.

Byggeperiode:

Ultimo 2015 – primo 2016.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Jespersen Ejendomme, Brabrand.

Projektledelse:

Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Tommy Kjærhus og Steffen Petersen.

Arkitekt:

Arkitekt Kim Knuth JordalHolbergsgade, 8000 Aarhus C.

Beskrivelse:

Palæ, Kystvejen, Aarhus C.På denne flotte palæejendom i det centrale Aarhus havde vi fornøjelsen af at lave en meget smuk og elegant kobberinddækning – som kronen på en iøvrigt meget nænsom renovering af denne stilfulde gamle bygning. Al beklædning og inddækning blev udført i kobber som en smuk kontrast de flotte hvidmalede facader. Tagrender og nedløbsrør blev naturligvis også udført i kobber. Alt i alt en rigtig god blikkenslageropgave udført på bedste vis af vores erfarne og dygtige blikkenslagersvende.

Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue, Aarhus C.

Projektnavn:

Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue, Aarhus C.

Byggeperiode:

Ultimo 2015 – primo 2016.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Aarhus Kommune.

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Ingeniør:

Ken Rasmussen, Aarhus Kommunes Bolig og Ejendomsafd.

Samarbejdspartnere:

MT Højgaard A/S.

Beskrivelse:

Det Grønlandske Hus i Aarhus har oprindeligt sin rod i et privat initiativ, som senere blev omdannet til en selvejende institution under Grønlandsministeriet. I 1976 flyttede institutionen ind i den nuværende bygning på Dalgas Avenue. I starten af 2017 havde vi som en del af en tagrenovering blikkenslagerarbejdet på bygningen. Vi monterede nye zinktagrender, nedløb og skotrender. Desuden lavede vi skorstensinddækninger og kvistinddækninger ligeledes i zink. Det færdige resultat er en smuk og harmonisk bygning, hvor der er taget hensyn til bygningens arkitektur og oprindelse.

Indkøbscenter Mega Syd - Sønderhøj

Projektnavn:

Indkøbscenter Mega Syd – Sønderhøj

Byggeperiode:

2015.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Coop Invest A/S
2S CONSULT ApS – Søren Haunstrup

Bygherre og Hovedentreprenør:

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Beskrivelse:

Indkøbscenter Mega Syd, 8260 Viby J.
Indkøbscenteret Mega Syd ligger på en grund ved Ringvej Syd. Indkøbscenteret rummer flere store butikker, bl.a. Bauhaus, Thansen, Elgiganten, Harald Nyborg og Kvickly.
Vi har beklædt flere af bygningerne i indkøbscenteret med lakerede Sinusplader, der giver bygningerne et smukt, nærmest industrielt udtryk.

Bebyggelsen Rosenhøj, 8260 Viby J.

Projektnavn:

Bebyggelsen Rosenhøj, 8260 Viby J.

Byggeperiode:

Juni 2014 – primo 2017.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Boligforeningen Aarhus Omegn
Enemærke & Petersen a/s

Link:

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/88073-kaempe-renoveringsprojekt-giver-gode-resultater

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Arkitekt:

Arkitema Architects K/S

Ingeniør:

Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S, Højbjerg

Beskrivelse:

Fornyelse og facaderenovering af Boligområdet, Rosenhøj i Viby. En byggesag af mange måneders varighed – og en af de mange store opgaver, vi har løst i de seneste år. Det var en opgave, der stillede høje krav til god styring og med fokus på logistik, for at tilsikre en god proces gennem den lange byggeperiode.

Vi beklædte 8 boligblokke med bronzefarvet aluminium. Et samlet facadeareal på ca. 8000 m2. I byggeperioden var der beskæftiget 3-4 blikkenslagere, som løste opgaven på absolut bedste vis og med et super flot resultat.

Rømerhus, 8000 Aarhus C

Projektnavn:

Rømerhus, 8000 Aarhus C

Byggeperiode:

Medio 2015 – primo 2017.

Bygherre og Hovedentreprenør::

BESTSELLER
Hansson & Knudsen A/S

Link:

http://www.hansson-knudsen.dk/referencer/erhverv/roemerhus-aarhus.aspx

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Arkitekt:

E + N Arkitektur A/S

Ingeniør:

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Samarbejdspartnere:

BYTØMREREN A/S.

Beskrivelse:

Rømerhus blev grundlagt i 1895 på en af de mest attraktive adresser i Aarhus. Ejendommen har gennem årene huset diverse tøjbutikker, specialbutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen er beliggende ved Aarhus’ hovedstrøggade ved Sct. Clemens Bro. Den er karakteristisk ved sin forfinede arkitektur og ikke mindst niveaudelingen med seks etager mod Åboulevarden og 4 etager mod Sct. Clemens Torv. Rømerhus er i dag ejet af tøjkoncernen Bestseller, der købte stedet, for at skabe et flagskib for koncernens varemærker. Vores opgave på byggeriet var et etablere skiferdækning på spiret, lave inddækninger og lægge tagrender i zink. Vi havde i byggeperioden løbende 2-3 mand på sagen. En opgaven, hvor vores blikkenslagersvende blev udfordret på faglighed – med et smukt resultat til følge. Billederne taler for sig selv, så kig op næste gang du besøger Aarhus og tager turen over Sct. Clemens Bro.

Danmarks Radio - Nyt Vindfang

Projektnavn:

Danmarks Radio – Nyt Vindfang

Byggeperiode:

Ultimo 2016 – primo 2017.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Danmarks Radio
BA Facade A

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Ingeniør

Alectia, Viby J

Beskrivelse:

En af de mange specielle opgaver vi har udført, er en næsten skulpturel dekorationsfacade på et vindfang ved Danmarks Radio. Opgaven bestod dels i at lave en traditionel kobberinddækning samt et kobberspejl og dels i at lave en form for kobbergitter/-skodder foran de store vinduespartier ved vindfanget på bygningen. Ja, selv glaslisterne blev udført i kobber. Skodderne blev lavet af 20×50 mm massive kobberstænger og udført med hængsler, således at vinduerne kan rengøres, ved blot at åbne de enkelte gitterfag. Hvert fag vejer ca. 300 kg, men gitterfacaden fremstår let og elegant og understreger letheden og transparensen i vindfanget. Vi havde to svende og en kran! på denne meget specielle opgave – og det smukke resultat kan ses på de viste fotos.

Nydamsparken, Aarhus N AFDELING 23 - Vorregårds Allé - Nydamsvej - Illerupvej

Projektnavn:

Nydamsparken, Aarhus N
AFDELING 23 – Vorregårds Allé – Nydamsvej – Illerupvej

Byggeperiode:

Ultimo 2015 – 2017.

Bygherre og Hovedentreprenør:

Boligkontoret Aarhus
Totalrådgiver DAI

Link:

http://www.bk-aarhus.dk/afdelinger/afdelinger-storage/afdeling-23/renoveringen/

Projektledelse:

Steffen Petersen, Tommy Kjærhus

Arkitekt:

KAAI, Kærsgaard & Andersen A/S

Beskrivelse:

På toppen af Randersvej i Aarhus N ligger Nydamsparken. Et boligbyggeri fra 60’erne bestående af 246 boliger og med Boligkontoret Aarhus som bygherre. Byggeriet gennemgik i byggeperioden en gennemgribende renovering og energiforbedring. Vi har udført blikkenslagerarbejdet på blokkene. Der er monteret firkantede zinktagrender og nedløb. Desuden er der udført sternbeklædning og gavlbeklædning – ligeledes i zink.

Frijsenborg Slot, Østjylland

Projektnavn:

Frijsenborg Slot, Østjylland

Byggeperiode:

Marts 2014 – december 2014

Bygherre og Hovedentreprenør:

Wefri A/S

Projektledelse 

Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Tommy Kjærhus og Steffen Petersen samt fire af firmaets dygtige blikkenslagere

Arkitekt:

Mikkelsen Arkitekt og Rådgivning

Beskrivelse:

Frijsenborg Slot, renovering af sydtårnet.

Arbejdet på sydtårnet startede omkring 1. marts 2014. Tårnet skulle genskabes, som det så ud, da det blev bygget i 1866.

Det største arbejde var renovering af den 13 meter høje kuppel, som fik nyt kobbertag. Før arbejdet startede, var vi oppe i tårnet for at fotografere de enkelte konstruktionsdele. Fotos, der har været uvurderlige for arbejdets udførelse. To tons kobber blev der anvendt til at inddække kuplen.

Blikkenslagersjakket på Frijsenborg bestod af fire mand. Alle med mange års erfaring med blikkenslagerarbejde, hvilket er nødvendigt for at løse denne type opgave. De fire blikkenslagere var enige om, at det var en drømmeopgave for en blikkenslager.

»Det bedste ved opgaven har været den tillid, som bygherren har vist os,« sagde blikkenslager Jan Marx, da han blev interviewet i forbindelse en artikel i Aarhus Stiftstidende.

REMA 1000, Nørre Allé, Aarhus C

Projektnavn:

REMA 1000, Nørre Allé, Aarhus C

Byggeperiode:

Juli 2013 – juli 2014

Bygherre og Hovedentreprenør:

City Ejendomme Aarhus Aps

Samarbejdspartnere:

EMR Murer & Entreprenør A/S

Projektledelse (Kobberfacadeentreprisen)

Steffen Petersen styrede i samarbejde med de fire svende blikkenslagerentreprisen fra start til slut

Arkitekt:

Eriksen Arkitekter M.A.A.

Link:

Stiften.dk

Beskrivelse:

Facadebeklædning og baldakin udført i kobber.

En ny 5 etagers bygning i det centrale Aarhus, med en REMA 1000 dagligvarebutik i stueetagen og 4 etager med ungdomsboliger fra første til fjerde sal.

Arkitekturen er præget af en facade mod gaden med store paneler og en baldakin, der er beklædt med kobber. Ligeledes er der monteret rammer om vinduespartierne og tagrende i kobber. Bygningen fremstår eksklusivt og i høj kvalitet og lyser op i gadebilledet.

Ejendommen blev i februar 2015 kåret af Aarhus Kommune ved en lille højtidelighed i Byrådssalen på Aarhus Rådhus. Stadsarkitekt Stephen Willacy uddelte præmier og diplomer til ejerne og ejendommen blev hædret, for at have højnet byarkitekturen. Følg link ovenfor.

Vestre Landsret, Viborg

Projektnavn:

Vestre Landsret, Viborg

Byggeperiode:

Oktober 2012 – juni 2014

Bygherre og Hovedentreprenør:

A Enggaard A/S

Projektledelse (Kobberfacadeentreprisen)

Steffen Petersen styrede i samarbejde med de fire svende blikkenslagerentreprisen fra start til slut

Arkitekt:

KPF Arkitekter A/S, Viborg

Ingeniør:

Cowi A/S

Beskrivelse:

Vestre Landsret er, med sit klassiske udtryk og velkendte materialer, smukt beliggende overfor Viborgs historiske bykerne, på østsiden af Nørresø.

Gennemgående for byggeriet er, at der er anvendt holdbare og smukke materialer på en måde, der sætter mennesket i centrum. Materialer som kobber, sten og egetræ har lang holdbarhed og en robusthed som er passende for en retsbygning. Samtidigt har materialerne en fin stoflighed, som er med til at understrege arkitekternes ønske om, at skabe et klassisk og rustikt udtryk.

Vestre Landsrets nye bygning er også opført i holdbare materialer af totaløkonomiske årsager. Som OPP leverandører har A. Enggaard A/S forpligtet sig til at finansiere, opføre og drifte bygningen i 25 år. Det betyder, at det for entreprenøren er en fordel at opføre en bygning med minimalt vedligehold og energiforbrug, hvilket er helt oplagte fordele ved for alle parter.

Arbejdet med at beklæde facaden med kobber stod på i den sidste del af byggefasen. Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen havde i en periode på fem måneder fire blikkenslagersvende på opgaven. Der blev brugt 14 tons kobber til at beklæde ca. 1100 m2 facade. Alle samlingsdetaljer blev udført i tæt samarbejde med byggeriets arkitekt.

Dehns Palæ, København – Kvistinddækninger mv.

Projektnavn:

Dehns Palæ, København

Bygherre:

Danmarks Apotekerforening

Samarbejdspartnere:

A/S Julius Nielsen & Søn, Hvidovre

Projektledelse:

Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Steffen Petersen.

Arkitekt:

Wohlert Arkitekter A/S, København

Beskrivelse:

I 2010 blev Dehns Palæ hærget af en voldsom brand, hvor tagkonstruktionen og de øverste etager helt udbrændte. Siden da er der skabt en helt ny tagkonstruktion, hvor der er lagt vægt på at bruge de bedste materialer og de arbejdsmetoder, som blev anvendt, da palæet blev opført for næsten 250 år siden.

Hele mansardtagets tømmerkonstruktion er lavet af egetømmer og naglet sammen med trænagler. Kviste, tagrender, beklædninger og skorsten er udført i kobber. Der er i alt anvendt mere end 50 tons kobber til opgaven.

Arla Domicil, Aarhus - Facadebeklædning

Projektnavn:

Arla Domicil, Viby, Aarhus

Bygherre:

Arla Foods a.m.b.a.

Samarbejdspartnere:

2S Consult, Aarhus

Projektledelse:

Facadebeklædningen med kobberkassetter, var under ledelse af Steffen Petersen.

Arkitekt:

Sahl Arkitekter, Aarhus

Beskrivelse:

Kobberfacader på Arla’s hovedsæde i Viby, opført i 2008-2009. Facaderne blev udført som flyvende samlinger uden synlige søm eller skruer. Det samlede facadeareal er på ca. 3000 m2 og der blev til opgaven anvendt 30 tons kobber svarende til ca. 9 km profiler.

Svane Kollegiet, Aarhus - Facadebeklædning

Projektnavn:

Svane Kollegiet, Risskov, Aarhus

Link:

www.svanekollegietaarhus.dk

Bygherre:

Kollegiekontoret i Aarhus

Projektledelse:

Steffen Petersen og Tommy Kjærhus.

Arkitekt:

Sahl Arkitekter, Aarhus

Samarbejdspartnere:

STB Byg

Beskrivelse:

Kollegiekontoret påbegyndte i august 2011 byggeriet af et nyt stort kollegium med 183 boliger som 1- og 2-værelses lejligheder. Den første del af byggeriet blev klar til indflytning 3. december 2012. Anden etape i juli 2013.

Bygningerne er delvist udført med falsede zinkfacader. Zinkfacaderne har et samlet areal på 2500 m2 . Zinken er forpatineret og det færdige resultat danner sammen med det murede byggeri en harmonisk helhed. Tagrender og nedløb er ligeledes udført i forpatineret zink.

Åpark Kollegiet, Aarhus - Facadebeklædning

Projektnavn:

Åpark Kollegiet, Aarhus

Link:

www.aaparkkollegiet.dk

Bygherre:

Kollegiekontoret i Aarhus

Samarbejdspartnere:

Egil Rasmussen

Projektledelse:

Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Steffen Petersen

Arkitekt:

P+P Partners

Ingeniør

Viggo Madsen, Højbjerg

Beskrivelse:

Kollegiekontoret påbegyndte i efteråret 2010 byggeriet af et nyt stort kollegium med 251 lejligheder. Den første del af byggeriet blev klar til indflytning den 16/1-2012. Anden og sidste etape blev klar til indflytning i juli 2012.

Bygningerne er udført med zinkfacader monteret som kassetter. Zinken er forpatineret og det færdige resultat fremstår smukt og harmonisk. Opgaven var på ialt 3000 m2 fordelt på fire blokke.

Vestre Sottrup Kirke- Kirketårn

Projektnavn:

Sottrup Kirke, Vestre Sottrup, Sønderjylland

Bygherre:

Sottrup Sogns Menighedsråd.

Ingeniør

Riisøe Rådgivende Ingeniør v/Peter Riisøe-Hansen, Årslev, Fyn

Projektledelse:

For skiferentreprisen stod Steffen Petersen.

Arkitekt:

Arkitekt Hans Lund

Beskrivelse:

Nyt naturskifertag på spir. Sottrup Kirke, Vester Sottrup blev opført omkring år 1200. Kirken er højtbeliggende, hvidkalket og blytækket. Det høje tårn har talrige murankre, suppleret med kraftige støttepiller. Det afsluttes af et højt, skiferdækket spir, der fik sin nuværende form og højde efter en brand i 1860.

I 2006 blev spirets skiferbeklædning udskiftet med en ny naturskiferbeklædning (skib og kor har blytag).

Broager Kirke- Kirketårn

Projektnavn:

Broager Kirke, Broager, Sønderjylland

Bygherre:

Broager Sogns Menighedsråd.

Projektledelse:

Skifertækningen i Broager var under ledelse af blikkenslagermester Steffen Petersen.

Arkitekt:

Arkitekt Hans Lund, Rødding

Ingeniør

Riisøe Rådgivende Ingeniør v/Peter Riisøe-Hansen, Årslev, Fyn

Beskrivelse:

Efter en voldsom storm i 1999 konstateredes det, at der var skader på begge Broager Kirkes spir – der var fløjet skifre af dem begge og det søndre spir stod synligt skævt. De umiddelbare skader blev repareret, men et nøjere eftersyn afslørede store problemer dels med søndre spirs tømmerkonstruktion, og med skiferdækningen generelt.

I 2003-2005 blev de to spir således beklædt med ny naturskifer. En spændende opgave, der stillede store krav til god planlægning og et tæt samarbejde med arkitekt Hans Lund, der var mand for, at det smukke mønster skiferstenene danner på de to spir, kom til at se ud – som den oprindelige trefarvede skifertækning

Og mange flere

Kobberopgaver​:

  • Dehns Palæ, København – Kvistinddækninger mv.
  • Arla Domicil, Aarhus – Facadebeklædning
  • Ravnstrup Kirke, Aarhus – Falset tagbeklædning
  • Salling, Aarhus – Facadebeklædning
  • Realkredit Danmark Domicil, Aarhus – Murkroner
  • Aarhus Universitet – Diverse opgaver
  • Aarhus Rådhus – Diverse opgaver
  • Aarhus Domkirke – Diverse opgaver
  • Gråsten Slot, Kobberspir
  • Katolske Kirke, Aarhus – Kirketårn
  • Sankt Pauls Kirke, Aarhus – Falset tagbeklædning​

Zinkopgaver​:

  • Svane Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning
  • Åpark Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning
  • Ladegårds Kollegiet, Aarhus – Tagbeklædning
  • Vilh. Kiers Kollegium, Aarhus – Tagrender og nedløb
  • Rømerhus, Aarhus – Manzardbeklædning​

Naturskifer​:

  • Vestre Sottrup Kirke- Kirketårn
  • Broager Kirke- Kirketårn
  • Tinglev Kirke
  • Taps Kirke
  • Erhvervsarkivet, Aarhus
  • Christiansgade Skole
  • Kroghsgades Skole​

Eternitskifer:

  • Brobjergskolen, Aarhus​